Golfstrømmen, som holder Danmark og Nordeuropa varm, kan i løbet af dette århundrede blive svækket betydeligt og på længere sigt helt kollapse.

Det vil få uoverskuelige følger for nedbør, havisen og havniveauet samt ekstreme vejrhændelser i det nordlige Atlanterhav og andre steder på Jorden.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i et nyt internationalt studie.

En af de 14 forfattere er den danske klimaprofessor, dr.scient. Sebastian H. Mernild. Han leder det anerkendte norske klimainstitut Nansensenteret i Bergen.

- Det har altomfattende konsekvenser, hvis modellerne holder stik. Vi har taget alle de nyeste data, kombineret otte forskellige modeller og brugt realistiske værdier med udgangspunkt i det, vi ved i dag om afsmeltningen af Grønlands indlandsis, siger Sebastian H. Mernild.

Studiet offentliggøres i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.

Golfstrømmen er en varmepumpe, der bringer varmt vand fra Caribien over Atlanterhavet til vores himmelstrøg. Den lune havstrøm gør Nordeuropa cirka seks grader varmere, end vores region ellers ville være.

Den forventede svækkelse skyldes smeltevandet fra Grønlands indlandsis, der accelereres af voksende CO2-tæthed i atmosfæren.

De store mængder af koldt ferskvand, som hvert år styrter ud i havet fra Grønland, forstyrrer balancen i klodens havstrømme.

Studiet har to fremtidsscenarier.

Det første siger, at selv hvis det lykkes verdens politikere at få den globale CO2-kurve til at knække i 2040, vil Golfstrømmen opleve en svækkelse på cirka 18 procent omkring 2090-2100.

I det andet scenario - "business as usual" - fortsætter CO2-udledningen med at vokse som nu gennem hele århundredet. Det betyder, at systemet i 2100 har mistet omtrent 37 procent af sin styrke.

Omkring år 2300 vil varmtvandspumpen have mistet 75 procent af sin kraft og have en risiko på 44 procent for at kollapse helt, konkluderer forskerne.

- Ændringerne i Golfstrømmen og havisen, koblet med udviklingen på Antarktis (Sydpolen), hvor mange udløbsgletsjere er blevet ustabile, betyder, at vi kommer ud i ukendt terræn.

Antarktis indeholder op mod syv-otte gange mere is end Grønland, understreger Sebastian H. Mernild.

Det er svært at sige, om havstigningen i år 2100 bliver en meter, som FN's Klimapanel (IPCC) forudsiger, eller to, tre eller fire meter, tilføjer han.