Det kan være en særdeles dyr fornøjelse for danske golfspillere at lave hole in one.
For hvis det lykkedes at slå bolden i hullet i et hug, skylder man nemlig alle gutterne i klubhuset en omgang.
Derfor tilbyder forsikringsselskaberne Codan og Nykredit Forsikring danske golfspillere en hole-in-on-forsikring.
For 300 kroner om året kan landets 165.000 golfspillere sikre sig mod dybe panderynker og smerter i mulvarpeskindet ved en hole in one.
Ifølge Jyllands-Posten havde 20-30 af de knap 1.000 danske golfspillere, der sidste år slog bolden i hul i ét slag, været så forudseende, at de havde tegnet en hole in one-forsikring.
Ifølge Underdirektør i Codan, Jan Rud Hansen, løber ’skaderne’ typisk op i 2.000 kroner, hvis hole in one-forsikret golfspiller lavet det svære slag.