Det var en beskeden føring på et enkelt mål, kvinderne fra GOG-SDvendborg TGI havde med sig til returopgøret mod slovenske Slovan Duslo Sala i Cup Winners Cup lørdag aften. Det var dog ikke noget problem, for GOG-mandskabet formåede også at vinde kampen på udebane med cifrene 30-25.
Det holdt ellers hårdt, og kampen var i første halvleg ved at glive ud af fynboernes hænder, da Slovan Duslo Sala kunne gå til pause med en føring på netop et mål 16-15.
I den sidste halve time skruede Pytliks tropper dog tempoet i vejret, og med en solid slutspurt fik fynboerne hevet en sejr i land og kan nu se frem mod fjerde runde i turneringen.