De danske hold fik noget nær den værst tænkelige lodtrækning, da der tirsdag blev trukket lod til 1/8-finalerne i håndboldherrernes Champions League.
GOG Svendborg, som lå i andet seedningslag, skal møde turneringens forsvarende mestre fra Ciudad Real, mens Kolding, der som gruppevindere var i bedste seedningslag skal møde ungarnske Veszprem, som sidste år nåede til semifinalen.
Koldings træner Ulf Sivertssons første kommentar til lodtrækning var ganske kort og nøgtern, da han med tillært jysk underdrivelse sagde:
»Ja. Det er et godt hold.«
Hans opgave bliver ikke mindst at forberede sine spillere på det inferno af larm, som omgiver Veszprems hjemmekampe.
»De har en rigtig god hjemmebane. Man kan ikke høre noget, man kan ikke snakke med hinanden, og det er svært at høre noget, når man har timeout, så det skal man være forberedt på,« sagde træneren.
I GOG Svendborg var der skuffelse over, at man havde trukket det regerende mesterhold.
»Det er altid spændende at prøve kræfter med et af verdens allerbedste klubhold, men det er selvfølgelig en meget vanskelig opgave der venter os. Og langt fra en ønske modstander? siger træner Carsten Albrektsen til klubbens hjemmeside.
Derudover blev der også trukket lod til EHF Cup?en. Her skal Skjern ud i to kampe mod Sävehof fra Sverige, og FC København skal møde russiske Astrakhan.
Bjerringbro/Silkeborg blev matchet med Kadetten Schaffhausen fra Schweiz i pokalvindernes turnering.