GOG Svendborg lever stadig i mændendes Champions League efter en nerverpirrende afslutning mod slovenske Celje Pivovarna Lasko.
Med tolv minutter igen lignede det med 30-24 ellers en sikker fynsk hjemmesejr. Men de rutinerede slovenerne, der vandt turneringen i 2004, lod sig ikke hægte af.
Med 33-32, slovenerne på bolden og bare halvandet minut igen lignede det endnu en bitter afslutning for fynboerne i Champions League.
Men GOG havde lært lektien fra sidste uges bitre nederlag mod ungarske, Pick Szeged, og især målvogter, Peter Henriksen holdt hovedet koldt i slutminutterne.
GOG holdt stand og lever med en sejr på 34-33 stadig i Champions Leagues gruppe 4, der dog fortsat toppes af Barcelona i kraft af en bedre målscore. Med tre kampe tilbage at spille for alle hold har Barcelona og GOG begge fire point, mens de to østeuropæiske mandskaber begge har to point.