Første halvdel af 2025 var præget af store usikkerheder og uforudsigeligheder på de finansielle markeder.
For mange pensionsopsparere betød det, at deres afkast dykkede kraftigt. Men det billede er nu vendt.
Der er således godt nyt til mindst 1,3 millioner danskere, som løbende indbetaler til en pensionsopsparing.
En opgørelse af PFA Pension viser nemlig ifølge Ekstra Bladet, at 1,3 millioner af pensionskassens kunder står med et gennemsnitligt afkast på 6,6 procent for året.
Det er et markant comeback fra april, hvor det gennemsnitlige afkast lå på minus 9,6 procent, skriver avisen.
Ifølge nye tal fra Nationalbanken har danskernes samlede pensionsopsparing leveret et afkast på hele 91 milliarder kroner fra starten af året indtil august.