I kølvandet på lensgreve Frants Bernstorff-Gyldensteen og hans families beslutning om at sælge hovedbygningen fra på Gyldensteen Gods ved Bogense på Nordfyn, siger baron Nicolas de Bertouch-Lehn, at særlige krav til vedligehold af de danske herregårde bør bringe staten på banen.
Nicolas de Bertouch-Lehn driver godset Lungholm nær Rødby på Lolland. Han sidder også i Sektionen for Større Jordbrugs Herregårdsudvalg, og siger til Fyens Stiftstidende, at vilkårene for landets bevaringsværdige ejendomme skal styrkes, og mener at staten skal bruge flere penge på dem, hvis bygningerne ikke skal forfalde.
- Vi er udfordret af, at det er rigtig dyrt at drive fredede bygninger. Der er meget strikse regler, som skal overholdes, og man kan ikke bare vedligeholde på den måde, som man har lyst til. For eksempel kan man blive pålagt at bruge håndstrøgne tegl til 40 kroner stykket i stedet for almindelige tegl til fire kroner stykket. Og man kan ikke altid leje dele af bygningen ud, hvis man ikke må bygge det på den måde, som det kræver, forklarer han til avisen.
Han mener at en af måderne til at skaffe penge på er, at fjerne fredningen fra en del af bygningerne og kun bevare de bedste:
- De sidste 40 år har man haft en pulje på omkring 35 millioner kroner om året, hvorfra der kan søges støtte fra til vedligeholdelse og istandsættelse af bygningerne. Den er ikke blevet større med årene og er derfor i princippet blevet mindre på grund af inflationen. Og så er materialerne og håndværkerne blevet betydeligt dyrere.
Herregårdenes indtjeningsmuligheder er typisk landbrug, skov, jagt og udlejning af boliger på godserne jorder.
Baronen: Det er ikke sus og dus
Nicolas de Bertouch-Lehn siger til avisen, at en herregårdsejer ikke lever et liv i sus og dus, og at det for mange bedre kunne svare sig at bo på Vesterbro i København og have et job til 40.000 kroner om måneden.
Baronen: Penge i et sort hul
I forbindelse med et møde for godt to uger siden, hvor en række eksperter og kulturminister Mette Bock (LA) deltog, sagde Nicolas de Bertouch-Lehn blandt andet til Landbrugsavisen, at der er brug for at sætte fokus på de udfordringer, der er med at vedligeholde og bevare de mange fredede og bevaringsværdige bygninger.
- Kunne vi få lov til at indrette bygningerne til for eksempel lager, overnatning eller kontor, så ville nogle af de mange penge, vi investerer i at bevare bygningerne, blive forrentet og bidrage økonomisk til driften.
- I dag er forrentningen af pengene lig med et rundt nul. Det er som at hælde pengene ned i et sort hul og vente på, at der om fem eller ti år skal hældes endnu flere penge ned i hullet. I nogle tilfælde er istandsættelsesopgaven så omfattende, at ejeren kan blive nødt til at låne pengene i banken - og dette uden at istandsættelsen i sig selv kan bidrage til at betale renter og afdrag, sagde Nicolas de Bertouch-Lehn.
Der er omkring 9.000 fredede og bevaringsværdige slotte og herregårde landet over.