I det ene hjørne står Donald Trump, der på det seneste har langet hårdt ud efter den amerikanske præsident. I det andet står The Godfather, bedre kendt som Robert DeNiro, der er gået i forsvar for Barak Obama.
Og de to kamphaner er i den grad oppe at toppes, så ondsindede beskyldningerne flyver igennem luften.
I et interview med reporteren Brian Williams fra NBC News udtrykker skuespiller Robert DeNiro sin vrede mod den erklærede republikaner Donald Trump, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt præsident Obama blev født i USA, skriver Daily Mail.
"Man kan ikke ikke bare gå ud og sige ting, medmindre man kan bakke dem op. Hvor vover du? Det er forfærdeligt. Bare gå ud og tale og sige disse forfærdelige ting? Det er vanvittigt", siger skuespilleren i interviewet
Men Trump er med det samme klar med det tunge skyts og siger til Fox News, at Hollywood-legenden "ikke er den klogeste kniv i skuffen", og at han ikke ved, hvad han taler om.
Ejendomsbaronen har også hævdet at Obama var en "fattig studerende, der ikke fortjente sin plads på Columbia eller Harvard".
Kilde: Daily Mail