* Sørg for at vide, hvilke planer dit barn har. Hvem skal det mødes med, og hvad skal der ske?
* Snak med dit barn om, hvor mange penge det er nødvendigt at have med.
* Forklar dit barn, at det er vigtigt at følges med vennerne.
* Aftal med dit barn, hvor det tager hen, og om du får en sms eller et opkald i løbet af dagen.
* Aftal at hente dit barn eller lav en kørselsordning med andre forældre.
* Tal med dit barn om alkohol og, hvordan det virker, så det forstår, at blå mandag og beruselse kan være en risikabel cocktail.
* Aftal vagtordning med andre forældre. Sæt jer på en central café og sørg for, at de unge ved, hvor de kan få hjælp.
Kilde: Konfirmationsportalen.dk
/ritzau/