Med en familieforøgelse følger masser af gode ting, og langt de fleste oplever også det helt fantastiske ved at blive forældre.
Men hånden på hjertet, kender I sikkert også til nogle af de ting, som bliver langt mere problematiske, når man er blevet forældre – her er tid til sex en af de ting, som står øverst på listen.
Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske website Parenting, har kun halvdelen af nybagte forældre sex ugentligt. Det kan der nemt laves om på!
Derfor giver vi jer i samarbejde med stifter af Sinful.dk, Mathilde Mackowski, fire gode råd til, hvordan I kan have fantastisk sex – også efter at have sat en baby i verden.
Sådan beholder I sexlivet som forældre
1. Sex skal være en del af rutinen
Som nybagte forældre er I helt sikkert inde i en tid, hvor søvnen er lagt på hylden til fordel for bleskift og opvarmning af sutteflasker.
Derfor kan I sikkert også have svært ved at komme ud af den rutine, I har brugt tid på at opbygge. Det behøver I heller ikke – til gengæld skal I sørge for, at få sex med i rutinen!
En af de fordele, der er ved sex, er lige præcis, at man efterfølgende får meget bedre søvn. Derfor kan I med fordel overveje, om en quickie ikke fortjener en plads i kalenderen – det vil uden tvivl fungere som en win-win situation for jer!
2. Luk af – også for børnene
Når først I har besluttet jer for, at der skal prikkes hul på bylden og sex på programmet, er det vigtigt at lukke resten af verden ude.
Skridt et i den proces er at lukke døren. Ja, det lyder simpelt – men det er det ikke nødvendigvis i praksis! Forklar børnene, at soveværelset er et helligt område.
Og forsøg så at glemme børnene og de mange huslige pligter, I ellers bruger tiden på, de minutter, det hele står på. Det vil helst sikkert gøre det nemmere at skrue op for romantikken og intimiteten!
3. Nyd de nye forhold
Med titlen som forældre følger der også flere forandringer – for jer begge. Og det gælder altså både psykisk og fysisk.
For kvinden er det i høj grad det fysiske, som forandrer sig. Med en graviditet kommer også en langt mere frodig, fyldig og generelt bare forandret krop. Det er noget, som mange kvinder bliver frustrerede over.
Men ifølge psykoterapeut Dana Dorfman er det ikke noget, som mændene lægger særlig meget mærke til:
”Kvinden tror, at hvis hun tænker, hun ikke er attraktiv, vil hendes partner tænke det samme – men det er faktisk slet ikke tilfældet,” fortæller hun til Parenting.
4. Brug alternative metoder
Hvis I stadig kan have lidt svært ved at finde tiden til at lukke døren og nyde hinanden et par minutter om dagen, behøver I heldigvis ikke give helt op.
Derimod kan I forsøge jer med at gøre brug af alternative metoder. Med et fjernbetjent stykke sexlegetøj, kan I stadig have et sexliv, bare på en anden måde.
Samtidig kan det også hjælpe jer med at opbygge et forspil i løbet af dagen. Ved brug af det fjernstyrede æg kan din kæreste styre vibrationerne i løbet af dagen, og på den måde fyre op for en god omgang forspil.
På den måde skal I helt sikkert nok ende ud med at få lyst og overskud til sex alligevel.
Betalt indhold: Leveret i samarbejde med Sinful