Så står de der på rad og række, tyngede af deres gavmilde høst af skinnende, røde æbler – helt klar til at blive hevet ned fra træerne og ind i maverne, kagerne eller frugtkælderen.

Nyhedsavisen er taget til plantagen Frydenlund, hvor der dyrkes æbler og pærer. 25.000 træer – hvoraf pæretræerne udgør cirka 8.000 – hygger sig på denne paradisiske plet i Nordsjælland. Her synes storbyens puls meget langt væk, selvom stedet kun ligger 20 kilometer fra København.

Tidlig sæsonstart

Sæsonen for selvpluk åbnede i weekenden, så de næste seks weekender kan man selv få lov til at høste de søde frugter på plantagen. I år er æblerne tidligt på den, så Frydenlund har åbnet for selvpluk, to uger før de plejer. Lige nu er det Discovery, der står klar, men mange andre sorter vil snart følge efter.

Bestyrer Henrik Mortensen viser, hvordan æblerne er sat sammen af tre stammer – en grundstamme, en mellemstamme som sikrer en vis højde, og så selve æbletræet øverst. Stammerne svejses sammen ved podning og grundstammen bestemmer, om træet skal blive stort, eller om udbyttet skal blive rig.

»En hurtigvoksende grundstamme giver et stort træ i en fart, mens en svagtvoksende stamme giver en rig høst, fordi træet bruger krudtet på æblerne i stedet for på at vokse. Men hvis man vil have et sted, hvor man kan hænge hængekøjen, duer det ikke at vælge en svagtvoksende stamme,« fortæller Henrik Mortensen.

Socialt træ

Frydenlund er ikke økologisk, men man forsøger at anvende så få sprøjtemidler som muligt. Derfor vælges sorterne blandt andet ud fra, hvor resistente, de er. Og det er også en rigtig god ide at kigge efter, når man skal vælge æbler til haven derhjemme:

»Granny Smith-typer duer ikke i private haver, de er alt for modtagelige overfor sygdom. Et virkelig godt æble at vælge i sin privatehave er for eksempel Rubinola det er et rigtig fornuftigt valg,« fortæller Henrik Mortensen.

Og så skal man huske, at et æbletræ har brug for selskab. Det kan nemlig ikke bestøve sig selv, så derfor er det nødvendigt med et andet træ – som vel at mærke ikke må være af samme sort –og enkelte, som gråsten, kan slet ikke bestøve andre træer:

»Nogle sorter supplerer hinanden godt, men andre går knapt så godt sammen, så det skal man være opmærksom på, når man vælger træer. Hvis man ikke ønsker flere træer, er det en rigtig god ide at snakke med naboerne om, hvilke træer, de har, så man kan klare bestøvningen på den måde,« fortæller Henrik Mortensen.