Man kan terpe i sine bøger og tage flittige noter i timerne, men for mange gymnasieelever er det ikke nok. De køber ekstrakurser.
En høj karakter på eksamensbeviset kan være adgangsbilletten til drømmeuddannelsen, og det er medvirkende til, at mange køber sig til hjælp, skriver Urban.
Kursusbureauer som Manu Kurser A/S og Complet A/S har dermed kronede dage, og sidstnævnte har lige udviddet udbuddet af kurser.
Venstres uddannelsesordfører Anne Mette Winther Christiansen undrer sig over tendensen.
"Jeg tror, det er en tryghed, som man ønsker at give sig selv - en tryghed man tror, man får, hvis man gør det. Det er noget mærkelig noget, for det er slet ikke nødvendigt. Vores gymnasier er ganske dygtige, og de er også dygtige til at forberede elever i, hvordan man går til prøven," siger hun til Newspaq.
Hun aviser, at tendensen kan være et signal om, at undervisningen er for dårlig.