Nogle unge har tidligt en klar idé om, hvad de vil uddanne sig til.
Men hvis der på afgangsbeviset ender med at stå en højere karakter, end de havde forventet, kan det få uddannelsesplanen til at vakle. De føler simpelthen, at karaktererne ikke udnyttes godt nok.
Det fortæller Torben Theilgaard, der er centerchef ved Studievalg København.
- Når de får et gennemsnit af en vis størrelse, så vil de gerne udnytte det.
- Mange gentænker, hvilke uddannelser de vil ind på, selv om de egentlig har befundet sig godt med deres oprindelige valg, siger han.
30 procent af studenterne, der i gymnasiet fik et gennemsnit på 9,1 eller derover, søgte ind på enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi som deres førsteprioritet i 2019.
Til sammenligning valgte kun fem procent af dem at søge mod at blive folkeskolelærer, socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog.
Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ærgrer sig over den statistik.
- Jeg er bekymret for, at det er et udtryk for, at de føler sig presset til det ud fra en devise om, at man ikke må spilde sit snit, siger hun.
Den bekymring deler Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed hos Dansk Industri.
- Mere end halvdelen af vores videregående uddannelser har ikke en adgangskvotient. Men de er ikke at finde på de "prestigefulde" lister over videregående uddannelser med høje adgangskvotienter.
- Det er for eksempel uddannelser inden for fysik, nanoscience, kemi, it og matematik. Det er uddannelser, som uddanner de medarbejdere, som virksomhederne allerede nu mangler, siger hun i et skriftligt svar.
Dansk Industri mener, at når adgangskravene bliver blæst op, får det både unge og deres forældre til at tro, at for eksempel statskundskab er sværere end fysik. En forkert tolkning, hvis man spørger erhvervsorganisationen.
I 2019 søgte knap 89.000 unge ind på en videregående uddannelse.
/ritzau/