Golfspilleren Anders Hansen holder sig til i turneringen Vodacom Championships, der bliver afviklet i Sydafrika.
Han gik anden runde af turneringen, som er en del af den sydafrikanske Sunshine Tour, i 70 slag, som er to under banens par.
Danskeren er med en samlet score i fem under par placeret som nummer 17 i turneringen, der føres af de lokale spillere Jaco Ahlers og Charl Schwartze. Der er fem slag bedre end Hansen.
Som nummer 65 på verdensranglisten er Anders Hansen den tredjebedst placerede dansker. Han har tre store sejre som professionel. Senest vandt han Joburg Open i Sydafrika i begyndelsen af i år.
Søren Hansen er i øjeblikket den bedste danske golfspiller som nummer 48 i verden.