Men det blev ikke nogen let sejr. Kampen blev akkurat lige så tæt, som landstræneren havde forudset, og kun en flot redning af kampens bedste spiller - målvogter Christina Pedersen - i de døende sekunder reddede begge point hjem til Danmark.
Jan Pytlicks piger vandt 24-23 i et intenst og meget tæt opgør, hvor Rikke Skov markerede sig med fire scoringer i første halvleg, som Danmark tabte 13-10.
Efter pausen kom venstrefløjen Gitte Aaen og Christina Pedersen på banen. Og det viste sig at være et godt valg. Aaen scorede syv mål på syv skud og blev dansk topscorer, mens Christina Pedersen brillerede med flere store redninger og kom op på en redningsprocent på 42. Efterfølgende blev hun kåret til kampens bedste spiller af arrangørerne.
Rumænien vandt tidligere på aftenen det andet opgør i Danmarks gruppe med 27-21 over Ungarn, som Danmark møder på fredag.