De Grammy-nominerede hitmagere Gnarls Barkley tager på udflugt i de seneste 100 års kulturhistorie i deres næste video.
Duoen er digitalt blevet tilføjet optagelser af militærkup, berømte jazz- og soulkoncerter samt Altamont og Woodstock festivalerne.
Herudover skulle de også have lavet deres helt egen version af Beatles tegnefilmen ’Yellow Submarine’, som i deres version hedder ’Baron Von Countercultures Groovy Purple Dirigible’.
Den kendte skuespiller Dennis Hopper får også lov til at være med i løjerne. Han spiller en musikhistoriker, der fortæller om Gnarls Barkleys betydning i de seneste 100 år!