GN Store Nords afdeling for headset har fået en flyvende start på 2019, hvor afdelingen, GN Audio, har oplevet en organisk vækst på 36 procent alene i årets tre første måneder.
Organisk vækst er når en forretning vokser uden eksempelvis tilkøb men ved et øget salg.
Det bringer afdelingens omsætning på over 1,3 milliarder kroner for kvartalet.
Ifølge direktør i GN Audio René Svendsen-Tune er afdelingen i perfekt form.
- Vores formular for vækst - konstant at præsentere meget relevante, innovative og markedsførende produkter med støtte fra fejlfri marketing og salg - har vist sig bæredygtig til både professionelle og forbrugere.
- Med vores opjusterede forventninger for hele året, udtrykker vi vores tiltro til, at denne positive udvikling fortsætter.
De fine toner fra headset-afdelingens regnskab kan ikke helt kopieres i GN Store Nords andet ben, GN Hearing, der laver høreapparater. Her vokser forretningen dog også - men med en organisk vækst på otte procent.
Høreapparaterne fra GN er blevet den største leverandør til det departement i USA, der tager sig af krigsveteraner, Veterans Affairs. Derudover kan GN Hearing noterer sig tocifret vækst i de store asiatiske lande Kina og Japan.
Samlet har GN Store Nord haft en organisk vækst på 19 procent og har haft en omsætning på 2,8 milliarder kroner i første kvartal. Det giver et overskud på bundlinjen på 262 millioner kroner.
Væksten i første kvartal kommer ikke som en overraskelse, efter GN Store Nord i midten af april skruede på forventningerne, efter et stærkt salg i første kvartal.
De nye forventninger lyder på en samlet vækst i 2019 fra GN Hearing på syv procent og fra GN Audio på 19 procent.
GN forventer i 2019 at have et driftsoverskud før renter, skatter og nedskrivninger på omkring en femtedel af omsætningen i GN Audio og mere end en femtedel i GN Hearing.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.