Der gik et lys op for Thomas Edison og hele den moderne verden i 1879, da han opfandt glødepæren. Nu bliver Edisons opfindelse snart definitivt slukket i alle EU-lande.
Det sker ved glødepærens 130-års jubilæum i 2009, hvor EU vil følge Australiens eksempel og gå over til kun at bruge energisparepærer. Det sker som led i en ny samlet EU-indsats for at få energiforbruget ned.
Egentlig bliver glødepærerne ikke direkte forbudt, men de nye skrappere regler for elpærers energiforbrug vil de gammeldags pærer ikke kunne overholde. Der kommer også krav til gadebelysning, skriver Ingeniøren på sin hjemmeside.