Hører du til de mange, som var helt vilde med serien "Carmen Curlers", så glæd dig bare.
Serien om Axel Byvang og "Carmen Curlers" var et hit og snart er det tid for sæson to.
Det fortæller
billedbladet.dk.
– Den populære dramaserie om iværksætteren Axel, som revolutionerede skønhedsindustrien, vender snart tilbage. Se første sæson på DRTV og bliv klar til en ny sæson til efteråret, lyder det ifølge ugebladet fra Danmarks Radio.
Første sæson ramte DR i efteråret 2022, hvor mange danske seere var helt med på historien om iværksætteren Axel Byvang, som kæmpede for at gøre elektriske papillotter populære.
Og allerede i forbindelse med den første sæson, afslørede DR, at de havde planlagt intet mindre end 24 episoder af "Carmen Curlers".
Carmen Curlers er en ny dramaserie om fantasten og iværksætteren Axel og den handlekraftige bondekone Birthe, der i 60'erne skaber Danmarks største arbejdsplads ved hjælp af en lille elektrisk papillot.
I de to hovedroller ses Morten Hee Andersen og Maria Rossing.
Serien er frit inspireret af den virkelige historie om skabelsen af Carmen Curlers, der skabte voldsomt liv i en provinsby i 1960'erne og blev en gigantisk succes.
"Carmen Curlers" modtog Robert-statuetten for at være "Årets TV-serie".
Prisen til den bedste kvindelige hovedrolle i en TV-serie gik til Maria Rossing.
Ligeledes for "Carmen Curlers" fik skuespilleren Nicolai Jørgensen en Robert for ’"rets bedste mandlige rolle i TV-serie" for indsatsen som den dedikerede frisør Frans.