Weekenden kommer til at byde på både tåge og enkelte byger, men også en del sol.
Det skriver DMI.
Samme opskrift fortsætter i øvrigt efter weekenden med ustadigt vejr, men dog en del sol ind imellem.
Lørdag står du sikkert op til tåge, der vil ramme som lokale tågebanker rundt i landet.
Men tågen afløses af sol og temperaturer mellem 11 og 15 grader.
Senere lørdag bliver det mange steder skyet og der er risiko for enkelte, lette byger.
Søndag begynder også med enkelte byger og overskyet, men efterhånden klarer det op med sol over det meste af landet.
Temperaturer igen mellem 10 og 15 grader.
Om aftenen tørt og nogen eller en del sol.
Mandag, tirsdag og onsdag ser udsigterne næsten ens ud.
Tørt og nogen sol med enkelte skyer og få byger.
Temperaturer mellem 11 og op til 16 grader.