Der skal også være sygeplejersker på hospitalerne i weekenden og om natten. Det betyder skæve arbejdstider - men det er meget lettere at acceptere, hvis man selv er med til at bestemme, hvornår man skal skal på job.
For det første giver medindflydelsen mere glæde på jobbet, og for det andet er sygeplejersker, der er med til at ligge deres vagtplan, ikke nær så ofte syge som sygeplejersker, der ikke har indflydelse på planlægningen. Det viser tal fra Dansk Sygeplejeråds analyseafdeling ifølge fagbladet Sygeplejersken.
"En del sygeplejersker vil for eksempel gerne arbejde mange dage i streg og samle al deres fritid bagefter. Det aftaler vi så, og de skriver
under på, at det er efter eget ønske," siger afdelingssygeplejerske på Sygehus Sønderjylland, Lone Jørgensen.
Tallene viser desuden, at lysten til at blive på arbejdsmarkedet, når sygeplejerskerne kommer op i efterlønsalderen, stiger, når de har haft indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet.