Herning og Horsens skal lægge asfalt til starten på verdens næststørste cykelløb allerede næste år.
Det erfarer DR Sporten - og historien er torsdag aften begyndt at sive til internationale sportsmedier.
Hernings borgmester Lars Krarup vil hverken be- eller afkræfte DR's oplysninger, men slår fast, at der ikke er tale om en tidlig aprilsnar.
Løbsstarten bliver angiveligt offentliggjort fredag i Horsens, erfarer DR.
Dermed har Bjarne Riis' hjemby slået både Washington, DC, der bød ind som første by uden for Europa nogensinde, og så det lille fyrstedømme Monaco på den franske middelhavskyst.