Nu har Cheryl Cole fået nok af tøse-fnidderen i pigebandet Girls Aloud.
I hvert fald går hun snart i studiet alene for at indspille de første numre til et kommende soloalbum. Det skriver Gigwise.com.
Cheryl Cole, der er gift med den engelske fodboldspiller Ashley Cole, vil bruge sin solokarriere som en pause fra pigebandet, som er på hitlisterne verden over.
Tidligere har Cole, der også er dommer i den engelske udgave af X Factor, arbejdet sammen med will.i.am fra Black Eyes Peas.
Selv om der er endnu ikke kommet dato på Coles udgivelser, forbindes flere forskellige producere, blandt andet Frankmusik, allerede med projektet.