Hun ville
være formand for LO.
Men da hun
tabte, tog den nu tidligere næstformand Tine Aurvig-Huggenberger sit tøj og
sagde farvel til fagbevægelsen med ordene: ”Jeg er skidesur og skuffet”.
Og nu kræver
hun 6,2 millioner kroner med i tasken i en retssag, som skal for Københavns
Byret, oplyser Aurvig-Huggenbergers tidligere kolleger i LO i en pressemeddelelse.
- LO har
modtaget stævningen med sindsro, og vi afventer nu det retslige forløb, siger LO’s
sekretariatschef, Finn Larsen.
Kræver pengene tilbage
Tine
Aurvig-Huggenbergers krav på yderligere pension har længe været kendt, men det
er første gang, at LO sætter et direkte beløb på pensionen.
Det høje
millionbeløb er beregnet som to tredjedele af den løn, som Tine
Aurvig-Huggenberger skulle have fået dét år, hvor hun fylder 62 år. Men da
hovedpersonen selv sagde stop, så vil LO hellere beholde pengene i egen kasse.
Hovedpersonen
selv kan fejre 45 år på torsdag, og mener, at pengene allerede ligger klar til
hende.
- Det er
helt utroligt, og jeg har da aldrig tidligere hørt om arbejdsgivere, der har
krævet medarbejdernes pension tilbagebetalt, siger hun til epn.dk.