Han er for længst stemt ud af ”Vild med dans”, men alligevel formåede Philip May at stjæle det meste af rampelyste under første del af finaleshowet fredag aften.
Som alle de udstemte dansere var 35-årige .May tilbage på dansegulvet, og den chance benyttede han til at fri til sin kæreste, Simone Hvenegaard
– Hun betyder alt for mig. Hun fuldender mig. Jeg er et puslespil, og hun er de sidste brikker. Jeg elsker hende, og hun gør mig blød i knæene, lød det efter det overraskende frieri.
Philip May og Simone Hvenegaard har to børn sammen. De mødte hinanden, da de begge medvirkede i "Paradise Hotel" i 2017.