Folk på gaden i det indre Odense må have undret sig over, hvad der skete, da en 30-årig mand mandag eftermiddag havde set sig gal på en fejemaskine.
Midt på Flakhaven, tæt på rådhuset, slog manden nemlig løs med en jernstang på det uskyldige snerydningsredskab, skriver Fyens Stiftstidende.
I følge avisen er det uklart, hvad der fik manden til at gå amok, men vagtchef Anders Furbo Therkelsen, Fyns Politi, siger at manden var indflydelse af alkohol:
- Men det kan ikke være hele forklaringen, for så beruset var han ikke, konstaterer vagtchefen.
Manden bag fejemaskinen kom ikke noget til, mens den 30-årige kan se frem til en sigtelse for overtrædelse af våbenloven og ordensbekendtgørelsen.