Ryan Giggs' svigerinde, Natasha, som stjernefodboldspilleren havde en otte år lang affære med, afslører, at hun fik en abort to uger før brylluppet med Ryans bror, Rhodri Giggs sidste år. Det skriver Daily Mail.
Manchester United stjernen havde gjort den 28-årige Natasha gravid en aften, hvor de havde været i byen i Manchester for at fejre Giggs' to mål på straffespark mod Tottenham i april sidste år.
"Ryan sagde det ligeud til mig," fortæller Natasha Giggs.
"Du ved, der kun er én mulighed. Vi kan ikke ødelægge livet for alle", havde Ryan Giggs sagt til Natasha og givet hende de 500 pund, som indgrebet kostede.
Natasha fortæller til News Of The World, at det var frygteligt at gennemføre aborten.
"Selvom jeg var sammen med Rhodri, havde jeg stadig følelser for Ryan", indrømmer den promiskuøse kvinde.
"Jeg skulle flyve til Las Vegas for at gifte mig med Rhodri indenfor et par uger, og jeg vidste, at jeg ikke kunne gifte mig med ham, mens jeg var gravid med hans brors barn", siger Natasha.
Måske har Natasha Giggs i det hele taget en forkærlighed for Manchester-spillere. Ifølge The Sun har den 28-årige frue tidligere haft nogle saftige udebanekampe på lagnerne med både Dwight Yorke, Phil Bardsley og Danny Simpson, mens de spillede på det britiske tophold.
Kilde: Daily Mail