Mere end hver tredje af alle sko, støvler og sandaler i detailhandelen samler sig på samme skohylde.
Tre af Danmarks største skobutikker fusionerer, fortæller direktør Claus Trane for det fælles selskab Shoe D Vision.
Det er de frivillige skokæder Skoringen, Feet Me og Zjoos med til sammen 200 skobutikker i Danmark og yderligere 120 i Norge, der nu slår skosnuderne sammen.
- Og det er mig, der skal være dirketør. Grunden til at vi nu fusionerer, er, at vi vil samle indkøb og markedsføring, siger Claus Trane til Nyhedsavisen, der som de første kan skrive om den store danske skofusion.
Kæderne, som består af frivilligt ejede butikker, sidder tilsammen på 35 procent af det danske skomarked på 4,8 milliarder kroner.
I snit køber danskere fem par sko om året - kvinder cirka dobbelt så mange som mænd.