En halv snes beboere i Køge har foreløbig vist symptomer på forgiftning - så som diarre, hovedpine og feber. De ramte bor alle i den nordlige del af Køge Kommune ved Lyngen..
Derfor fraråder Køge politi beboerne i et større område at drikke vand fra hanen. Vandet bør heller ikke bruges til madlavning, men kan bruges til toiletskyl. Forbuddet gælder for godt 7.000 borgere.
Området, hvor beboerne skal holde sig fra vandhanen strækker sig fra »øst for Motorvejen, syd for grænsen mod Solrød Kommune, nord for Lyngvej, undtaget Tranholmskvarteret, samt vejene Codanvej, Åvej, Slåenvej, Granvej og Fyrvej. Dertil kommer det tidligere industrikvarter Codan Gummi,? oplyser Køge kommune på sin hjemmeside.
Foreløbig skal beboerne hente vand i fire opsatte forsyningsdepoter i området frem til tirsdag eftermiddag, hvor politiet venter svar på de første analyser af vandet.