Syv landbrug er blevet lænset for værktøj, gps-udstyr og ikke mindst store mængder sprøjtemidler. Tyverierne løber op i en samlet værdi af omkring to millioner kroner, skriver TV Midtvest.
Tyverierne er sket omkring Sunds og Bording ved Ikast og Herning torsdag og fredag i sidste uge.
Alene hos én kartoffelavler er der stjålet fire paller med sprøjtegift. Giften har en værdi af 600.000 kroner.
Det er dog ikke første gang, at tyve stikker af med sprøjtegift. Politikommissær hos lokalpolitiet i Herning, Henning Præstegaard, oplyser til tv-stationen at lignende tyverier er sket Ringkøbing-egnen.
- Det er store mængder, der også skal transporteres. Så tyvene må have haft en større varebil eller lastbil for at komme af sted med fire paller, der skal håndteres og fragtes væk, konstaterer Henning Præstegaard.
Hos en enkelt landmand var der videoovervågning, men her har tyvene taget harddisken til videoovervågningen med, skriver TV Midtvest.
Umiddelbart er politiet på bar bund i efterforskningen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.