Selv om halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, er de færreste gifte par klar over, hvordan deres værdier skal deles, hvis de går fra hinanden.
Når et par siger ja til hinanden, indgår de i et formuefællesskab, hvis de ikke har lavet en ægtepagt. Men mange ved ikke, hvad det betyder.
69 procent af danskerne tror, at et formuefællesskab betyder, at man ejer halvdelen af alle fysiske ting sammen, viser en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Danske Familieadvokater.
Men det er en misforståelse. Hvis et ægtepar køber en bil, ejer parret den ikke sammen, hvis det kun er manden, der har skrevet under, fortæller advokat Jørgen U. Grønborg, som driver rådgivningssiden Familieadvokaten.dk.
- Folk tror, det kan være hip som hap, hvem der skriver under. Men det kan få kæmpe betydning senere, hvis man skal skilles. Man kan blive snydt så vandet driver bare på grund af sin egen misforståelse, siger han.
Hvis man vil eje bilen sammen, skal begge navne stå på købsdokumentet.
Det samme gælder, hvis et par flytter sammen i et hus, som kvinden har købt. Det betyder, at det er kvinden, der har ret til at bo i huset, hvis parret bliver skilt.
Undersøgelsen viser også, at 90 procent af danskerne ikke ved, om man hæfter for hinandens gæld i et formuefællesskab.
- Mange tror, at hvis manden låner 40.000 kroner til en skiferie, så er det en fælles gæld, fordi man var sammen på skiferie. Men det er hans gæld, siger Anne Broksø, formand for Danske Familieadvokater.
Det er altså kun manden, der hæfter for gælden. Det har stor betydning, for når et par bliver skilt, deler de deres formuer, men de deler ikke deres gæld.
- Parret gør op: Hvad ejer du, og hvad ejer jeg, og så deler vi kun de tal, der er større end nul, siger Anne Broksø.
Så et tænkt eksempel er, at hvis du har en formue på en million kroner, og din ægtefælle har en formue på 500.000 kroner, skal I hver have 750.000 kroner med ud af ægteskabet.
Men hvis din ægtefælle skylder 500.000 kroner, skal du i stedet betale halvdelen af din formue - altså 500.000 kroner - til din ægtefælle. Og din ægtefælle skal ikke betale noget til dig, men skal så selv betale sin gæld.
For at undgå ubehagelig overraskelser, kan det i nogle ægteskaber være en god idé at lave en ægtepagt. Men det afhænger af, om man er lønmodtager, selvstændig, ung eller bliver gift for tredje gang, mener Anne Broksø.
- Det vigtigste er, at du sætter sig ind, hvordan reglerne er, og hvordan dine og din ægtefælles formueforhold er. Ellers risikerer du at blive overrasket, siger hun.
Fakta: Enkelte værdier indgår ikke i formuefællesskab
- For eksempel indgår pensionsordninger ikke i formuefællesskabet.
- Hvis du og din ægtefælle finder det forkert, at pensionsordningerne i jeres ægteskab ikke indgår i ligedelingen kan I oprette en pensionsægtepagt.
- Alt hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og alt, hvad de senere selv tjener, eller det de får i arv eller gave, er omfattet af formuefællesskabet og dermed delepligten. Med mindre man specifikt aftaler andet.
Kilde: Ret&Råd Advokater
- Enkelte dele af din og din ægtefælles formue indgår ikke i formuefællesskabet.
- For eksempel indgår pensionsordninger ikke i formuefællesskabet.
- Hvis du og din ægtefælle finder det forkert, at pensionsordningerne i jeres ægteskab ikke indgår i ligedelingen kan I oprette en pensionsægtepagt.
Kilde: Ret&Råd Advokater
/ritzau/FOKUS