Kongreskvinden Gabrielle Giffords gør imponerende fremskridt.
Blot 18 dage efter hun blev ramt i hovedet af et skud i et indkøbscenter i Tucson, Arizona, er hun fløjet til et genoptræningscenter for straks at gå i gang med at genvinde førligheden.
Giffords smilede og havde tårer i øjnene, da hun blev vinket afsted fra hospitalet med stående applauser, siger hendes læge Dr Randall Friese, ifølge BBC.
Lægerne gav hende ellers ikke mange chancer for at overleve skuddet, der ramte hende 8. januar. Men lige siden hun blev indlagt i respirator, er det kun gået fremad. Giffords er vågnet op fra sin koma, kan stå op og til lægernes forbløffelse også bruge en iPad.
Og nu er hun derfor ifølge AP, i dag blevet overflyttet fra hospitalet til et genoptræningscenter i Houston, Texas, skriver AP. Her vil hun straks starte på genoptræningen, så hun hurtigst muligt kan komme sig helt efter skudattentatet
I alt tyve personer blev skudt under et vælgermøde storcenteret. Seks personer omkom, og en blot 22-årig mand er anholdt og tiltalt for skyderiet. Han nægter sig skyldig, til trods for at overvågningskameraer har ham på bånd.
Kilde: BBC