Et bankrøveri endte ikke helt, som gerningsmanden havde planlagt her til aften.
Manden er nemlig blevet kørt på Rigshospitalets Traumecenter med et skudsår i det ene ben, skriver ekstrabladet.dk.
Røveriet udviklede sig nemlig dramatisk.
"Jeg kan bekræfte, at det udviklede sig til en gidselssituation," siger vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.
Det tyder på, at den kugle der nu er ved at blive fjernet fra bankrøverens ben, blev affyret af en politibetjent, men det vil politiet altså ikke bekræfte endnu.
Udover røveren skulle hverken personale eller kunder være kommet til skade.
Sagen er overgået til Statsadvokaten.