Mens Enhedslisten har anmodet om at få diskuteret forhandlingerne under Danmarks længste gidselsag i Udenrigspolitisk Nævn, præger sagen stadig dagligdagen for en af sagens hovedpersoner.
Kaptajn Eddy Lopéz er fortsat sygemeldt og kæmper med traumerne efter mere end to år som gidsel - både økonomisk og psykisk. Han er ramt af posttraumatisk stress og slås for at vende tilbage til et normalt familieliv.
- Det var et helvede at være gidsel med tæsk, trusler og tortur.
- Jeg følte, at vi var glemt. De danske myndigheder skulle have grebet ind over for rederiet, så det ikke trak så længe ud, siger kaptajnen om de to år, tre måneder og 18 dage, han sammen med styrmand Søren Lyngbjørn og fire filippinske besætningsmedlemmer fra coasteren Leopard sad som gidsler hos somaliske pirater.
Han sidder tilbage med følelsen af, at der ikke skete noget hele det første år, da rederiets direktør, Claus Bech, selv forhandlede med piraterne.
- Han duede ikke til at forhandle, han skulle ikke have lov til det af de danske myndigheder. Der skete jo først rigtig noget, da der kom en professionel forhandler på i 2012. Da havde vi været gidsler i mere end et år, siger Eddy Lopéz.
Hans opfattelse af forløbet som gidsel er, at Shipcraft ville spare penge.
- Rederiets mangemillionær-ejer John Arne Larsson var ligeglade med os. Vi søfolk betød ikke noget for ham, selv om vi bare passede vores arbejde for ham, siger Eddy Lopéz.
I starten af kidnapningen var der pause i forhandlingerne i tre måneder mellem rederiet og piraterne.
Det forstår Eddy Lopéz ikke. Han mener, at Danmark for længst burde have indført et uvildigt kontrolorgan med gidselfaglig kompetente, der bag de lukkede døre kan gribe ind, hvis rederierne og andre af sagens aktører ikke gør, hvad de skal for at få gidslerne hurtigt hjem.
Det er blandt andet oprettelsen af et sådant gidselråd, Enhedslisten vil drøfte med udenrigsministeren.
- På tre måneder er andre danske gidsler og skibe jo kommet hjem. Der har været forhandlet af professionelle folk fra starten.
- Hvorfor skete det så ikke med os? Det burde de danske myndigheder have sørget for. Der synes jeg, de svigtede os, siger Eddy Lopéz.
Da Eddy Lopéz og hans besætning var frigivet, ringede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) til ham, og sagde, at de aldrig var blevet glemt. Men sådan oplevede Eddy Lopéz det ikke selv.
- Jeg følte, de svigtede besætningen og mig. Jeg er sur. Jeg er vred, selvom Helle sagde, at vi aldrig var blevet glemt. Det kunne vi ikke mærke, siger han.
Kaptajnen sejlede ud i den overbevisning, at rederiet havde forsikret både skib og besætning. Han arbejdede jo for et rederi med en millionær-ejer og fra en kvalitets-søfartsnation.
- Jeg var ikke i tvivl om, at skulle der ske noget med os, ville der gå højst to måneder, før vi kom hjem. Ikke over to år, siger Eddy Lopéz.
Gidseltagningen af ham har også påvirket hans familie, der er hårdt ramt af den lange tid i uvished om hans skæbne.
Han og besætningen blev tæsket, truet og torteret. Piraterne satte ild til Eddy Lopéz' hår og skæg, og de truede med at trække neglene af ham med en tang. Utallige gange satte piraterne en pistol mod hans tinding og truede med at skyde ham.
Gidslerne blev også vidne til, at piratlederen henrettede nogle piraterne.
Ville du gerne have haft, hvis militæret ved en aktion havde befriet jer?
- Jeg håbede faktisk, det ville ske, svarer Eddy Lopéz.
/ritzau/