Arbejdsløsheden og kriminaliteten er stadig høj i mange af landets ghettoer. Derfor skal der tages mere vidtrækkende midler i brug, og her kan vi lære noget af udlandet.

Det var en af konklusionerne, da regeringens ghettoudvalg, den såkaldte Programbestyrelse, mødtes til en konference i Odense i går.

På konferencen deltog blandt andet en byplanlægger fra Frankrig. Ifølge formand for Programbestyrelsen, Jørgen Nue Møller har Frankrig nemlig succes med at skifte strategi over for ghettoer.

Strategien går blandt andet ud på at opløse nogle boligområder og sørge for, at almene boliger fremover skal ligge overalt og ikke kun isoleret nogle enkelte steder, samt at sørge for at blande erhverv, kultur og andre boligformer med de almene boliger.

Hårdhændede Frankrig

»I Frankrig går man væsentligt mere hårhændet til værks end tidligere. Udlandet er i det hele taget langt mindre berøringsangst over for at lave radikale forandringer,« siger Jørgen Nue Møller.

Det er dog ikke kun udlandet, som har formået at løfte ghettoer ud af deres dårlige image.

Den ellers udskældte bydel Vollsmose i Odense er i gang med en større forandringsproces, som resten af landets ghettoer kan lære af.

»Vollsmose er i gang med nogle meget ambitiøse projekter. Blandt andet har man bygget hele boligblokke om til kontorer, så det går helt klart fremad i Vollsmose,« siger Jørgen Nue Møller.

Inger Aagaard er formand for afdelingsbestyrelsen i boligkvarteret Egeparken i Vollsmose, og hun mener, at det i høj grad er indsatsen over for de arbejdsløse, der har løftet bydelen ud af sit dårlige image.

»Der er kommet flere med anden etnisk baggrund i arbejde, og dermed er der kommet flere ressourcestærke beboere i Vollsmose, som har større overskud til at deltage i udviklingen af området,« siger Inger Aagaard.

Vollsmoses gode image

Hun mener, at den faldende arbejdsløshed og kriminalitet har betydet, at samfundets syn på Vollsmose har ændret sig, og det smitter af på beboerne.

»Folk er ikke længere bange for at fortælle, at de bor i Vollsmose. De kan bedre identificere sig med området, nu hvor omverdenen er klar over, at der ikke kun bor misbrugere og kriminelle herude,« siger hun.