Anholdelsen af den 45-årige superstjerne fandt sted på et offentligt toilet i bydelen Hampstead.
"Jeg vil gerne undskylde overfor mine fans for, at jeg har kludret i det igen og love dem, at jeg nok skal få styr på mig selv", undskyldte George Michael i går via sin presserådgiver.
Det er ikke første gang, at sangeren har sammenstød med loven i forbindelse med sit forbrug af stoffer. I 2006 blev han taget for at køre bil, mens han var påvirket af stoffer. Straffen var to års forbud mod at køre bil samt 100 timers samfundstjeneste.
I et interview med BBC sidste år, indrømmede George Michael da også, at han ryger for meget marihuana, og at han prøver at mindske sit forbrug.
-Newspaq