Modellen Elisabetta Canalis har været kæreste med kvindebedåreren George Clooney et stykke tid. Designeren Robert Cavalli, der for nyligt arbejde med Canalis på en undertøjskampagne, mener, at modellen passer perfekt til Clooney, fordi hun både er smuk og intelligent.
"Elisabetta er smuk og meget sensuel. En erotisk drøm for mange mænd. Hun er en blanding af skønhed og spontanitet - den perfekte naboens pige. Jeg tror, det er derfor, hun er så succesful - et strålende smil og et sødt ansigt kombineret med et fascinerende, sensuelt udtryk," fortæller designeren ifølge Hello magazine.
Robert Cavalli er gode venner med George Clooney, der ellers er blevet beskrevet som den evindelige ungkarl.
"George og Elisabetta er forelskede. De er begge lækre, fascinerende mennesker, og deres romance er som en drøm. Mennesker har brug for at drømme, og det pars kærlighed minder en om de legendariske kærlighedshistorier," fortæller designeren.