I stedet for at lade professionelle pengemænd tage sig af investeringen af Gentoftes penge fra NESA-aktier har kommunes borgmester, Hans Toft (K), ladet en pensioneret bankdirektør klare sagen, som han fik anbefalet fra en ven. Og det var tilsyneladende ikke ubetinget en god idé.
Nu viser det sig nemlig, at investeringen i obligationer med lang løbetid var en uheldig forretning, og borgerne har mistet tæt ved 100 millioner kroner. Eller hvad der svarer til at bygge en ny skole, skriver Berlingske Business.
En del af pengene blev også sat projekter, der har givet et lavere afkast end den generelle markedsrente.
I Københavns Kommune har man gået anderledes til værks. Her er 3,4 milliarder, som kommunens el-aktier har skaffet, sendt i offentligt udbud. Gentofte Kommune havde seks milliarder i spil.
Hans Toft forsvarer den pensionerede FIH-bankdirektør Niels Larsens beslutninger, og han mener ikke der er tale om nogen katastrofe .
Bestyrelsesmedlem i kommunen Mogens Vad siger til avisen, at han anbefaler, at man fyrer pensionisten.
- De resterende NESA-milliarder er i dag placeret på bankkonti og i korte obligationer. Der er således ikke brug for finansiel rådgivning mere.