Det er seks år siden, Sean Connery sidst medvirkede i en film.
Efter optagelserne til 'The League of Extraordinary Gentlemen' i 2003 besluttede skuespilleren at nyde sin tilværelse som pensionist på sin egen Bahamas-ø.
Selvom store filmfolk som Steven Spielberg og Harrison Ford har henvendt sig til ham, har Sean Connery ikke været til at forhandle med.
Tilværelsen som pensionist er dog blevet lidt for ensformig for skuespilleren, som nu har sagt ja til at gøre comeback i en ny film. Denne gang er det dog kun i form af hans stemme, man kan opleve den 79-årige filmlegende. Det skriver Wenn.
Det er til filmen 'Sir Billi', at Sean Connery skal låne sin stemme ud. Filmen er oprindeligt en kortfilm med titlen 'Sir Billi the Vet', men nu bliver det til en film i fuld længde.
Desuden har Shirley Bassey sagt ja til at synge titelsangen.