"Dav. Det er inkasso. Du skylder kommunen penge."

Sådan lyder det nu i flere kommuner, fordi kærester i job nægter at forsørge deres arbejdsløse bedre halvdel.

Siden den nye kontanthjælpsreform trådte i kraft ved årsskiftet, har samlevende haft gensidig forsørgelsespligt. Det vil sige, at den, der har en indtægt, er tvunget til at forsørge den, der ingen har.

Mange par har protesteret mod pligten, fordi de ikke har fælles økonomi, selvom de deler dyne, men forgæves. Og nu får det altså konsekvenser for dem, der fortsætter deres protest ved at nægte at betale husleje og havregryn for deres samlever.

Læs også:

Formue hos kæresten giver kaos i kommunen

Flere kommuner bekræfter over for Avisen.dk, at de vil inddrive pengene.

I Odense Kommune er en håndfuld sager lige nu på vej til inkasso.

"Så udbetaler vi ydelsen til den, som samlever ikke vil forsørge, og så overgiver vi opkrævningen til inkasso-kontoret, som så forestår opkrævningen ved den samlever, der nægter at forsørge," forklarer Gitte Grønsedt, afsnitsleder i kontanthjælpsafsnittet.

I flere tilfælde er der tale om, at kæresten giver loven fingeren.

"Det kan være en samlever, der skriver under på, at han er samlevende med en kontanthjælpsmodtager, men som nægter at forsørge hende på grund af principper," siger afsnitslederen fra Odense.

Vil ikke rette ind efter reform

I Aalborg har kommunen ikke besluttet, om pengene skal inddrives via lønindeholdelse (kommunen tilbageholder en procentdel af lønnen via Skat, red.), inkasso eller en helt tredje løsning, men ind skal de.

Læs også:

Mie nægter at forsørge Ronni trods tudeture

"Det er lovgivningsbestemt, at vi kan inddrive dem. Nu skal vi have undersøgt, hvordan vi gør rent praktisk. Det er klart, at de penge, vi udbetaler for meget, skal inddrives," siger Michael Larsen, leder af ydelsescentret.

I mindst et ud af tre tilfælde er der tale om en kæreste, der ikke vil rette ind efter reformen.

"Han ville overhovedet ikke have noget at gøre med forvaltningen. Han mente ikke, at han havde nogen andel i sagen. Men der var tale om en kvinde med to børn, og derfor blev vi nødt til at udbetale ydelsen, så hun havde til at forsørge dem," siger centerlederen fra Aalborg.

Læs også:

SF vil se på "fejl" ved kontanthjælpsregler

Kontanthjælpen er på 14.203 kroner, hvis modtageren er over 30 år og har børn. Beløbet, som samleveren skal betale tilbage til kommunen, afhænger af, hvor stor hans eller hendes indtægt og formue er.

I Vejle behandler kommunen lige nu en enkelt sag, der kan ende som inkasso-sag.

"Udgangspunktet er, at der nu er gensidig forsørgelsespligt for samlevende ifølge loven, og det er det, vi går efter," siger Lone Lisby, leder af ydelsescentret.

"Dårlig lovgivning"

Formanden for landets socialchefer mener ikke, at kommunerne har andet valg end at inddrive de penge, som samleverne skylder.

"Det er en logisk konsekvens af lovgivningen, men det er en dårlig lovgivning," siger Ole Pass.

Han har tidligere kritiseret kontanthjælpsreformens konsekvenser for samlevende og mener stadigvæk, at tankegangen er ude af trit med mange danskeres virkelighed.

"Folk vælger at leve uden for ægteskab, fordi de godt kan lide hinanden, men ikke kan lide at have et økonomisk mellemværende. Jeg kan godt forstå, at de siger: Det kommer ikke mig ved - det kommer min samlever ved," siger han.

Læs også:

Før forhandlinger: Afskaf gensidig forsøgerpligt