Da regeringen tiltrådte, var jeg skeptisk over for skattestoppet. Blev det nu for ufleksibelt? Ville det være umuligt at lave reformer? Ville skattestoppet låse os fuldstændig fast?
Men hurtigt blev jeg glad for skattestoppet. I modsætning til tidligere regeringer har denne regering et instrument, der skaber disciplin hos både regering, folketing og embedsmænd. Nu er det slut med bevidstløst at hive stadig flere penge op af borgernes lommer, som Nyrup gjorde det. I stedet er vi nødt til at tænke i at blive bedre og mere effektive. Det har skabt vækst og fremgang, og derfor er der sammen med skattestoppet råd til stadig bedre velfærd.
Og heldigvis har det vist sig, at vi godt inden for skattestoppet kan lave for eksempel kommunesammenlægninger og forenkle aktiebeskatningen. Og vi kommer også til at lave en omlægning af bilafgifterne. Det vil betyde, at meget forurenende biler bliver dyrere, mod at de miljøvenlige vil blive billigere. Den slags fornuftige omlægninger skal der være plads til. Og sådan som regeringen har defineret skattestoppet (det er jo regeringen og ikke Nyhedsavisen, der har opfundet begrebet), så kan det heldigvis lade sig gøre.
Et så ufleksibelt skattestop som det, Nyhedsavisen efterlyser, ville bremse al udvikling. Det kan jeg som konservativ ikke støtte.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.