Det bliver en nyere version af filmen fra 1999, som dengang var inspireret af William Shakespeares 'The Taming of the Shrew'. Det skriver hollywoodreporter.com.
Det er skuespillere som Ethan Peck (barnebarn til Gregory Peck, red.), Lindsey Shaw, Meaghan Jette Martin, Kyle Kaplan og Nicholas Braun, der har fået tildelt rollerne i den nye ungdomsfilm.
Braun skal spille eleven Cameron, der forelsker sig i den rige og forkælede pige Bianca. Kaplan skal spille vennen Michael, mens den mystiske Patrick skal spilles af Peck.
I originalen spilles to af hovedrollerne, Kat og Patrick, af Julia Stiles og Heath Ledger, der netop fik sit gennembrud i denne film. Heath Ledger blev i starten af året fundet død i en lejlighed i New York pga. en overdosis.