At stryge skjorter og andet tøj er ikke blandt de mest populære gøremål i hjemmet. Det job ligger som regel på linje med at afise køleskab og afkalke badeværelse. Der er dog nogle, som elsker at stryge, men for de fleste af os andre, er der et nyt smart trick, som kan få strygejernet til at gå på pension.
Vasketøjsekspert og direktør for Laundrycheap (som er en vasketøjsservice, der også findes herhjemme), Deyan Dimitrov, fortæller, at hvis man smider et par isterninger eller tre i tørretumbleren, så bliver tøjet helt strygefrit. Også selv om det er af hør.
2-3 isterninger ind i tørretumbleren, og strygetøjet er færdigt. Foto: Screendumb/Sun
Sådan gør du
Man tager de eksempelvis tørre krøllede skjorter og smider isklumperne i, og så vil dampen fra de smeltende terninger få skjorterne til at blive fine og ukrøllede på under 10 minutter.
Man kender lidt til tricket i forvejen med at hænge sin skjorte ind i badeværelset, mens man tager et varmt bad. Her vil dampen også gøre skjorten mindre krøllet, men nu kan man altså gøre det endnu hurtigere, hvis man har en tørretumbler (og nogle isterninger).
Tv-showet "Good Morning America" testede metoden, og den virkede fint. Men den er bedst, hvis der ikke er for mange skjorter i tørretumbleren på én gang. Også med meget krøllede hovedpudebetræk og t-shirts. Men husk: Tøjet skal være tørt, inden det kommer i tumbleren.
Dampen i tumbleren retter krøllerne ud. Foto: Electrolux
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.