Topfolk fra Nord- og Sydkorea er på et møde fredag blevet enige om at diskutere militære anliggender og genforening af adskilte familier.
Det fremgår af en meddelelse udsendt af de to parter, skriver Reuters. Parterne vil mødes to gange i juni.
14. juni mødes de på den nordlige side af grænsebyen Panmunjom i den demilitariserede zone, der adskiller de to lande, for at diskutere militære anliggender.
Diskussionen om genforening af adskilte familier vil blive holdt 22. juni i Nordkorea, lyder det i meddelelsen.
Her er forhåbningen, at man kan enes om at genforene familier, der blev adskilt på hver side af den opsatte grænse mellem de to nationer, som blev resultatet af Korea-krigen.
Forholdet mellem de to nationer er i bedring og nåede et foreløbigt højdepunkt i april, hvor de to nationers ledere mødtes og blev enige om ambitionen om at opnå fred og afskaffe "alle atomvåben på den koreanske halvø".
Lørdag mødte Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, hinanden endnu engang.
Her blev et muligt kommende topmøde med den amerikanske præsident, Donald Trump, drøftet.
Topmødet mellem USA og Nordkorea har været undervejs i månedsvis og blev meddelt planlagt 12. juni i Singapore.
Men efter opildnet ordveksling mellem ledere fra USA og Nordkorea blev planerne midlertidigt skrinlagt af Donald Trump.
Han har dog siden meddelt, at det stadig er muligt at mødes med Kim Jong-un 12. juni. Det er også meget muligt, at et møde ikke vil finde sted, understreger præsidenten.
Sydkorea har lagt pres på for at få mødet til at finde sted, så en varig fred kan sikres.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.