Den noget specielle episode fandt sted på Give Skole i Midtjylland fredag morgen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Det er jo sidste skoledag, og det havde en 8-årig dreng på skolen tilsyneladende glædet sig alt for meget til.
I hvert fald var han stået op ved 4.30-tiden i morges, blot for at komme tidligt af sted på den store dag.
På trods af det tidlige tidspunkt lykkedes det ham at komme ind på skolen, hvor rengøringspersonalet fandt.
- Drengen har fortalt, at han glædede sig så meget til sidste skoledag, at han sneg sig hen til Give Skole. Han fandt en dør, der var åben og kom derved ind på skolen, siger vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi til Newsbreak.dk.
Drengen blev kørt hjem til forældrene, som ikke havde opdaget knægtens tur i morges.
Og tilbage er der vel bare at ønske både den 8-årige dreng - og alle andre børn - en rigtig god sidste skoledag før sommerferien.