Normalt, kan man have de ting man end måtte opbevare i sine underbukser helt for sig selv. Men en ung mand måtte aflevere, da han forleden blev stoppet af politiet.
Og mens det nok er de færreste, som suser omkring med deres formue gemt i underbukserne, var det blandt andet en stak kontanter, den unge mand gemte i sine underbenklæder.
Det fandt politiet ud af, da de torsdag før middag stoppede en bil i Brabrand ved Aarhus, da de havde mistanke om, at de to unge mænd i bilen havde narko på sig.
Den 19-årige mand, som var passager i bilen, havde flere klumper hash på sig, mens betjentene på den 20-årige mandlige chauffør af bilen fandt 17 salgsposer med kokain gemt væk i mandens underbusker, hvor også et kontant beløb befandt sig.
Den 19-årige blev sigtet for besiddelse af narko, og den 20-årige blev anholdt og sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg.