Fra næste måned stiger prisen for at betale et girokort på posthuset med 33 procent, så kunderne fra den 1. april skal betale 20 kr. i gebyr for at betale en telefonregning på måske 150 kr. Det får ikke ros af Forbrugerrådet.
"Det får konsekvenser for den gruppe, som ikke har noget valg, nemlig ældre, som ikke er koblet op på internetsamfundet og derfor ikke har netbank. De er fanget, da de betaler med girokort, og de får så denne prisstigning," Martin Salamon, der er politisk medarbejder i Forbrugerrådet, til Nyhedsbureauet Newspaq.
Den samlede årlige ekstraregning til kunderne på posthusene løber op i 100 millioner kroner.