Britisk politi blev sat på en usædvanlig opgave tirsdag aften. Lokale beboere i den britiske by Jackson havde fundet ud af, at pengeautomaten ved det lokale supermarked var i et særdeles godt humør.
Hver gang en kunde trak nogle penge fra automaten, spyttede den det dobbelte beløb ud.
Det rygtedes hurtigt, så dusinvis af folk stod snart i kø foran automaten. Billister som passerede forbi stedet, lagde mærke til de mange mennesker og den lange kø og standsede deres biler for at udnytte det gode tilbud. Det medførte lokale traffikpropper, så i desperation tilkaldte pengeautomatens ejere politiet.
- Politibetjente blev sendt ud, og de blev på scenen for at forhindre folk i at trække flere penge ud af automaten, siger det lokale politi til Sky News.
Det vides endnu ikke, hvordan fejlen kunne opstå.