Det er langt fra sikkert, at Danmark vil kunne få en parallelaftale eller en anden særlig tilknytning til politisamarbejdet Europol, hvis folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december ender med et nej.
Tværtimod er der meget, der taler imod, at det vil kunne lade sig gøre. Og skulle det lykkes, vil det være på vilkår, der er ringere end dem, andre lande har.
Sådan lyder vurderingen fra en af de personer, der kender allermest til de alt i alt fire parallelaftaler, Danmark nogensinde har fået i EU-systemet, den tidligere topdiplomat Poul Skytte Christoffersen.
Netop parallelaftalerne - eller alternativt en tilvalgsordning, der kun indeholder Europol - er ellers Dansk Folkepartis svar på ja-partiernes argument om, at dansk politi vil miste adgangen til Europol ved et nej.
Men ifølge Skytte Christoffersen er der kun én ting, der er sikkert ved sådan en "hjemmestrikket" løsning: Den vil give Danmark ringere vilkår end de lande, der er med på fuldt blus.
- Dem, der tror på, at man kan finde en nødløsning, som skaber os samme rettigheder, som hvis vi går ind i systemet, tager fejl, siger han.
Poul Skytte Christoffersen var som Danmarks EU-ambassadør med til at forhandle de fire danske parallelaftaler, som faktisk er de eneste eksempler på, at et EU-medlemsland har forhandlet sig til parallelaftaler.
Han mener, at aftalerne i dag er med til at mudre debatten om retsforbeholdet.
- Det giver måske det indtryk i befolkningen, at vi både kan blæse og have mel i munden. Vi kan være med og så alligevel ikke tage de konsekvenser, der er, siger han.
Selvom det altså for mellem 10 og 15 år siden lykkedes Danmark at få fire parallelaftaler, så mener Poul Skytte Christoffersen, at situationen vil være en helt anden i 2016.
En væsentlig forskel fra dengang og nu er, at Danmark i forbindelse med den seneste EU-traktat, Lissabon-traktaten, selv har kæmpet for at få ret til en tilvalgsordning efter britisk og irsk forbillede. Det er den model, der nu er til afstemning.
- Nu er der en traktat, der beskriver, hvordan Danmark kan være med i samarbejdet. Så kan du ikke bare opfinde en anden konstruktion, forklarer Skytte Christoffersen.
Ifølge Skytte Christoffersen frygter EU, at endnu en dansk særordning vil give andre EU-lande lyst til at stå uden for EU-systemets generelle vilkår. Det taler imod, at EU skulle gå med på endnu en særlig dansk model.
De almindelige EU-vilkår er blandt andet, at EU-Domstolen og Kommissionen fører kontrol med medlemslandene. Hvis man ikke vil underkaste sig de vilkår, vil det have konsekvenser, fastslår Skytte Christoffersen.
Hans argumenter bider imidlertid ikke på europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF).
- Alle mulige tidligere ambassadører og generalsekretærer vil altid sige, at det rigtige er at stemme ja. Sådan er det altid i valgkampe.
- Hele flokken af EU-ansatte vil komme rendende og sige, at verden bryder sammen, hvis vi stemmer nej. Virkeligheden har bare vist, at når man så stemmer nej, kan man sagtens forhandle en mindelig ordning, siger han.
/ritzau/