Regentparrets gallamiddag på Christiansborg Slot blev i aftes tilsat en knivspids drama.
En ung garder stod sammen med sine rødklædte kolleger i bjørneskindshuer klar til at modtage Dronning Margrethes og Prins Henriks mange festklædte gæster.
Men pludselig besvimede han og faldt, lang som han var, på gulvet.
Om det var den varme bjørneskindshue og uniform, der fik garderen til at dejse om, eller for lidt væske vides ikke.
Gallamiddagen for folketingets medlemmer blev dog gennemført efter planen.